|
Gårdmiljø Til en gård hørte tidligere stuehuset og en række økonomibygninger.
Det var lade, bryggers, brændeskur, kartoffelkælder og lokum. Omkring gården lå
marker, enge og folde i et åbent landskab med enkelte løv- og frugttræer, alt indrammet
af skoven. På gårdspladsen stod ofte et træ, hvor gårdens skytsengle boede. Haven lå
ved stuehuset og indeholdt nytte- og prydplanter. Er du heldig kan gamle sejlivede planter
som rabarber, syrén, pæon, akeleje, rose og æble have overlevet. Grunden og
tilliggender hegnedes af stengærder, stakitter eller stenmure. |
|
Vinduer Vinduernes
mål og proportioner har varieret gennem tiderne. De afslører, i hvilken periode huset
blev bygget eller ombygget. Træet til vinduerne var kernetræ og udvalgtes med omhu.
Derfor er det af bedre kvalitet end nylavede vinduers. De allerfleste vinduer, som ser ud
til at være i dårlig stand, kan renoveres. Det betaler sig! Behold det gamle
vinduesglas, som har en ujævn og levende overflade. Enkeltvinduer kompletteres med et
indvendigt forsatsvindue for fuldgod isolering. En ting, som ikke mange tænker på: gamle
vinduesglas giver bedre lys i rummet. Lyset brydes i ujævnhederne og spreder sig derfor
længere ud i hjørnerne !! |
Den bærende
konstruktion Ældre huse har oftest en bærende
konstruktion af tømmer. Tømmerhusene beklædtes efterhånden med en stående
bræddebeklædning for at mindske træk. Mellem tømmerstokkene tætnede man med f.eks.
mos eller tøjrester. Bindingsværk er en træbesparende konstruktion, hvor mindre
dimensioneret tømmer ligger mellem de bærende stolper. Omkring 1900 begyndte man at
bygge med stående tømmer. Ud fra denne konstruktion udvikledes bræddevæggen. Fra
Nordamerika hentedes idéen om den isolerede stolpekonstruktion, som i dag er den mest
almindelige.
Mange huse blev tillægsisolerede efter energikrisen i 1970erne.
En isolering yderst på huset ødelægger det oprindelige udseende. Vinduer og sokkel
havner inden for den nye facadebeklædning, og smukke detaljer som vinduesrammer,
tagfodsdetaljer og en smukt ældet facadebeklædning går tabt. Er du nødt til at isolere
dit tømmerhus, er det oftest tilstrækkeligt at isolere loftsbjælkelaget og tætne
omkring vinduer og døre. |