| Eksempler på hustyper fra forskellige perioder | Mere information | |
| Enkelstugan Enkelstugan indeholder køkken, forstue og kammer. Sædvanligvis er den opført i ét plan, men sommetider er den blevet udvidet med en ekstra etage. Hustypen har eksisteret længe, men blev almindelig blandt husmænd og småbønder i 1700- og 1800-tallet. |
|
Denne brochure kan kun antyde de mange spørgsmål, som kan dukke op i forbindelse med vedligeholdelsen af et gammelt hus. Kontakt gerne byggnadsnämnden (bygningsinspektoratet) i kommunen, länsmuseet (amtsmuseet) eller länsstyrelsens (amtets) kulturmiljøenhed for mere information om lokal bygningshistorie, byggeteknik og rigtig vedligeholdelse. Besøg også frilandsmuseer og hembygdsgårdar (egnsgårde). |
|
|
Dalslandsstugan Dalslandsstugan er en enkelstuga i to etager, som indeholder køkken, kammer og forstue på den nederste etage og hall, kamre samt trappehal på den øverste etage. Hustypen findes i hele Sverige, men blev meget almindelig i Dalsland, hvor den begyndte at optræde i begyndelsen af 1800-tallet. |
LITTERATURTIPS: Så renoveras torp och gårdar. Ove Hidemark m.fl. Vård av trähus. Sören Thurell Kakelugnar. Sten Rentzhog Böndernas bygge. Finn Werne Skönt målat. Lena Nessle och Pontus Tunander Rigsanktivariatets skriftserie om f.eks. bliktag, tømmer, vinduer etc. Tlf: 08 / 783 90 00 Kommunernes program for kultur- og miljøbevaring samt fredningsplaner. BYGGNADSNÄMNDEN I DIN KOMMUNE: se telefonbogen ! |
| Parstugan Parstugan var i 1800-tallet det mest almindelige stuehus i den svenske landsby. Den har 2 lige store rum på hver side af forstuen. Entréen er placeret midt på facaden. Parstugan er oftest opført i to etager. |
|
|
|
|
Salsbyggnaden En bygning med seksdelt planløsning. Konstruktionen har liggende eller stående tømmer, til tider beklædt med falset træ- beklædning. Bygningstypen blev almindelig i sidste halvdel af 1800-tallet, men byggedes allerede i 1700-tallet af det bedre borgerskab. |
HALLANDS LÄN: Länsstyrelsen - 035 / 13 20 00 Länsmuseet - 035 / 16 04 00 JÖNKÖPINGS LÄN: Länsstyrelsen - 036 / 15 70 00 Länsmuseet - 036 / 30 18 00 KALMAR LÄN: Länsstyrelsen - 0480 / 820 00 Länsmuseet - 0480 / 563 00 KRONOBERGS
LÄN: |
| Villan Villan introduceredes ved sidste århundredeskifte efter idéer fra bl.a. England. Også den lille svenske herregård var et forbillede. Villan fandtes først og fremmest i byer og større landsbyer, men var også almindelig som stuehus på bondegården. |
|
|
|
|
Egnahemmet I begyndelsen af 1900-tallet propaganderede staten for at forbedre boligforholdene i landsbyerne. Flere hustyper blev introduceret for mindre landbrugs- og arbejderhjem. De havde ofte stejlere taghældning end tidligere bebyggelse. En vis standardisering og præfabrikation blev tillempet. |
|
| Funkishuset I slutningen af 1930erne spredte funktionalismens idéer sig i lokalsamfundene og i byerne. Trods de moderne idéer var byggeteknikken traditionel. Pudsede facader, store vinduer uden sprosser og flade tage var vigtige dele i den funktionalistiske arkitektur. |
|
|
|
|
Småhuset Villaen fortsatte med at udvikle sig i 1950erne. Man slap de traditionelle forbilleder, og det moderne formsprog udvikledes. Karakteristisk for tiden er et etplanshus med lyse pudsede facader, fladt sadeltag og sparsomme, men veludførte detaljer. |
Folderen er sammensat af arkitekt SAR Katinka Schartau og bygningsantikvar Jenny Svensgård på foranledning af länsstyrelserna i ovennævnte län. © 1997 ISSN 1101-1084 |
|
Spørgsmål til denne præsentation: Kontakt Erik Dich, Alebo Pensionat |
||
