Landskabet og bebyggelsen skaber det, vi oplever som typisk svensk. At eje et hus er at have et stykke historie i hænde.

Dit hus indgår i en lang byggetradition. Vedligehold og bevar det med varsomhed !

Byggetraditionen i de sydsvenske skovegne hidrører fra tømmerbygningsteknikken. I generationer har tømrere forvaltet denne kundskab. Taghældninger og husenes proportioner afhænger af de byggematerialer, som anvendtes: spån, tørv og halm. Da den klassiske stenarkitektur, med rødder fra Sydeuropa, kom på mode i 1700-tallet, efterlignedes den ofte i træ. Dørkarme og hjørneplanker fik søjlelignende former, og facaderne blev malet i lyse farver for at efterligne den lyse sandsten. Den nye savværksteknik, som kom frem i anden halvdel af 1800-tallet, udviklede vor byggetradition. Træmaterialet blev nemmere at bearbejde – savede planker, fræsede profiler og høvlede paneler gav bebyggelsen et nyt udseende.

Se bare på verandaerne med deres snedkerdetaljer og på de profilsavede udhængsspær fra denne epoke! Efter 1930erne fik funktionalismen og det industrielle byggeri sit gennembrud i Sverige. Krydsfinér, træfiberplader og beton var materialer, som erstattede tidligere teknikker og formsprog. I dag er de gamle kundskaber om tømmerteknik næsten helt glemt. I de svenske landsbyer er mange bygninger mindst 100 år gamle, ikke sjældent 150 år og til tider endog 200 år gamle! Nu i slutningen af 1900-tallet er interessen for vore ældre bygninger og byggemetoder kommet tilbage. Husene skal vedligeholdes med traditionelle materialer og metoder. Hvordan gør vi det ?